Fatboy Doggielounge large or small test anmeldelse
 
Fatboy Doggielounge large or small test anmeldelse
Er du i tvivl om hvorvidt du skal købe en Fatboy Doggielounge til din hund eller kat, så læs denne anmeldelse, og se billederne.
Jeg fik min brune labrador tæve som 8 uger gammel hvalp for 3 år siden. I starten boede hun i en papkasse under trappen, men så snart hun
blev renlig, købte jeg en Fatboy Doggielounge Large til hende. I begyndelsen var det ikke nogen succes. Faktisk brød hun sig i starten ikke
om at komme op på den, sikkert
fordi den bevægede sig under fødderne på hende. Men på det tidspunkt var hun også så lille, at jeg blev
helt i tvivl om, om jeg skulle have købt en Doggielounge small i stedet for en Doggielounge Large. Det er jeg ikke længere. En Fatboy
Doggielounge Large passer perfekt til en hund i labrador størrelse.
Efter nogle måneder var hun blevet modig nok til at kravle helt op på den, samtidig med at hun havde fået vægten, til at kunne få kuglerne
til at forme sig efter hende. Derefter var der ingen tvivl om hvor hun helst ville ligge. Og se bare forskellen. Når en hund ligger på et
tæppe eller på gulvet, så ligger den på maven eller på siden. Men prøv at se på billedet, sådan har hun ligget og sovet de sidste par
timer. Ren nydelse. Sådan finder du ikke en hund sovende på et tæppe.
|
|
Er en Fatboy Doggielounge god kvalitet?
I modsætning til andre hundepuder er en Fatboy Doggielounge beklædt med en gummimembran indvendig. Formålet med denne membran er, at der
ikke skal trænge fugt ind til krøyerkuglerne. Det virker også fint, indtil denne membran revner. Når det sker, og fugten kommer ind, ja
så kan den ikke komme ud igen. Og så går der ikke længe, før den ser sådan her ud indvendig. Min den første holdt knap 2 år.
Nu skal det retfærdigvis siges, at min hund løber meget fri, så den er tit både våd og beskidt, når den kommer hjem. Selvfølgelig bliver
den tørret, men den er stadig fugtig/våd, og sandet hænger i pelsen, når den lægger sig på sin favorit doggielounge. Og en Fatboy
doggielounge er i den sammenhæng nem at holde, den skal bare tørres over med en fugtig klud.
Men da den første gik til, gik jeg faktisk en måneds tid, og kunne ikke bestemme mig, om jeg skulle købe en ny. Men det gjorde jeg, og
jeg blev ganske overvældet, da jeg begyndte at pakke den ud. Hunden kunne tydeligvis genkende den, og spændede rundt i hele alrummet af
bare begejstring. Det havde jeg ikke regnet med. Så nu er jeg ikke i tvivl. Jeg skal også have en ny, når denne en gang går til. Men jeg
er dog begyndt at lægge et tæppe oven på den, især i de perioder hvor hun er beskidt og våd.
|
|